Da vi besluttede, at vi ville opdrætte Gamle danske hønsehunde, havde vi gjort os en lang række tanker inden da og forsøgte at forberede os grundigt. Jeg har bl.a. taget DKK´s opdrætteruddannelse, samt overbygningsmodulet hertil. Jeg har i en længere periode haft et tillidshverv i avlsrådet i Klubben for gamle danske hønehunde, hvor jeg sammen med 2 kolleger efter bedste evne har forsøgt at rådgive og vejlede opdrættere og hvalpekøbere. Dette har givet mig et meget grundigt indblik i racens population og i de udfordringer som både opdrætter og hvalpekøber oplever.
Som opdrættere tilstræber vi altid at opdrætte ”den bedste hund” og det skal jo selvfølgelig være både på marken og på udstilling! I virkeligheden er det dog ikke så ligetil endda, for der er en del forskellige forhold, der skal tages højde for – og nu og da enkelte kompromiser som skal indgås!
Specielt i en populationsmæssig lille race som den gamle danske hønsehund, skal man være ekstra omhyggelig. Udvalget af avlshunde er relativt begrænset. Dette giver alle os opdrættere et meget stort ansvar - ikke bare for egne hunde, men bestemt også for racen i almindelighed.
Vi har nogle parametre som altid vil danne udgangspunkt for vores avlsarbejde:
Sundhed
Jagtlige egenskaber / Temperament / Psyke / Eksteriør
Hvordan foregår opdrættet hos os?
Fødslen forgår under konstant opsyn i en stor velindrette fødekasse som er placeret i et roligt værelse i huset, hvor vi også sover den første uges tid - mest af alt for at skabe så meget ro omkring hvapene og tæven som muligt.
Efter en uges tid flyttes hvalpene med deres fødekasse op i køkkenalrummet, hvor de oplever det daglige liv i vores lille familie. Her bliver hvalpene på helt naturligvis præget til at kunne indgå i en familie med, børn og katte, støvsugere, mados, emhætte, støvsugeren, musik, fjernesyn, osv.
Senere når hvalpne bliver mere aktive og har brug for at komme ud og udforske verden, bliver de sluppet fri i vores køkkenalrum
Når vind og vejr tillader det kommer de ud i haven for at lege og måde så mange forskellige sanseindtryk som det er muligt, ligesom de vil lære både hundegård og hundehus at kende.
En køretur i ny og næ fra hvalpen er blevet 6 uger, vil også være en del af programmet
Fra hvalpene er ganske små vil de blive præget på vildt af forskellig art – det er f.eks. agerhøne, fasan, ræv, and, rådyr osv. Alt dette er meget vigigt for at skærpe hvalpenes sanser til senere brug i jagtsituationer.
Målet med dette arbejde er at give hvalpene den bedste start på livet og de beste forudsætning for et godt hundeliv.
Køb af hvalp
Du kan besøge hvalpene fra de er 3 uger gamle. Når hvalpene er 6-7 uger kan du vælge din hvalp. Vi hjælpe selvfølgelig gerne med at vælge den rette eller de rette at væle imellem, for at sikre at du får netop den hvalp som passer ind i din familie og til det liv som du kan tilbyde den.
Hvalpene sælges med DKK-købskontrakt og stambog. Alle har fået ormekur to gange, er chippet, dyrlægekontrolleret og vaccineret, den dag du afhenter din hvalp.
Ydermere medfølger en lille hvalpepakke, fra vores foderleverandør, indeholdende foder, halsbånd, line samt en hundefløjte magen til den som hvalpene har været præget på under opvæksten.
Copyright © 2011 - ahm-hansen.dk - All rights reserved.
Nye kommentarer